Vores voksenkor har en moden gennemsnitsalder, og derfor øver vi hver onsdag formiddag i Snostrup Præstegård fra kl. 10.00 til 12.00, undtagen de onsdage, hvor der er præstegårdsklub - her deltager vi lejlighedsvis. Voksenkoret medvirker til en del gudstjenester i vore kirker, og prøverne bærer i høj grad præg af samvær - vi giver os god tid til kaffepausen og når tit omkring de dybere emner. Vores repertoire er sat efter korets formåen - alle skal føle, at de får noget ud af det, og niveauet er ikke svimlende højt. "Hvis du synes, du ikke selv kan synge, så skulle du bare høre de andre" er korets motto - men vi savner dig, så skynd dig nu at kom. Hvad vi måske mangler i mangestemmighed, arbejder vi til gengæld med i udtryk, frasering, scenefremtræden og alle de andre ting, der gør korlivet så spændende. Udover at medvirke til gudstjenester optræder vi gerne i lokale sammenhæng.

 

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte kirkernes organist Eva Sandfort på tlf 25806704 eller mail evathestrup88@gmail.com