Oppe Sundby Kirkes historie

Navnet Uppe Sundby, Uppæ Sundby eller Oppe Sundby var navnet på det lille bysamfund, som lå på en bakke ”oppe på land” i modsætning til byen Ude Sundby, ude ved fjorden. Ude Sundby blev senere til Frederikssund, men Oppe Sundby ligger her altså endnu.

Oppe Sundby Kirke er en romansk kirke i Helsingør Stift, som gennem årene er om- og udbygget, så proportioner og harmoni samt helhed smukt er bevaret gennem tiderne.

Kirkens skib og kor er fra 1100-tallet og er opført af store rå marksten. I hjørnerne af bygningen er der anvendt tilhuggede kampestenskvadre. Skibets langmure og den rundbuede korbue indenfor stammer fra den oprindelige kirke, som havde bjælkeloft. Senere fik kor og skib loft med murede krydshvælv, og omkring 1450 blev skibet udvidet mod vest samt forsynet med et våbenhus.

Sakristiet med sin gotiske kamtakkede blændingsgavl blev tilføjet ca. 50 år senere, og først i 1150 blev tårnet tilføjet. Materialet på de seneste tilbygninger er hovedsageligt munkesten i munkeskifte på grundmur af kampesten.

Den smukke kirkegård ligger højt i landskabet og byder på flotte frie kig udover det åbne landskab. Kirkegården er afgrænset af bøgehække samt kirkegårdsmure, som delvist er fra middelalderen bygget af munkesten. Gravstederne har fælles side- og baghæk, hvilket skaber et samlet roligt anlæg og en følelse af nærhed og varme. Kirkegården er senest blevet udvidet mod øst med fællesgrav samt arealer for gravsteder med forsænkede mindesten i græsniveau.
Nord for kirkegården er en bygning med graverfaciliteter samt toiletbygning, og i det sydøstlige hjørne af kirkegården ligger det smukke murede sognehus, som blev indviet i 1995. Sognehuset rummer gode faciliteter for kirkens personale samt konfirmandstuer som kan lægges sammen til en sal for kulturarrangementer.

Er kirken åben, kan man kigge indenfor og nyde det smukke hvælvede og hvidkalkede teglrum samt inventaret, som er sammensat af elementer fra forskellige tidsperioder. Det ældste, den romanske granitdøbefont og det indklædte stenalterbord, er fra middelalderen, det gotiske korbuekrucifiks er fra ca. 1250 og renæssancealtertavlen samt prædikestol er fra 1600-tallet. Det seneste inventar er kirkens orgel fra 1982.