
Til babysalmesangen gør vi brug af det stemningsfulde rum i Snostrup Kirke og synger og leger med børnene. Vi laver også babymassage og bruger æteriske olier til at skabe den rette stemning.
Det er hyggeligt at deltage med ens mødregruppe, og efter babysalmesangen er I velkomne til at gøre brug af Præstegårdens faciliteter til efterhygge og al den pusling, der hører barselstiden til. Desuden byder kirken på kaffe og forplejning efter babysalmesangen - hver tirsdag eftermiddag kl. 13-14.
Vi starter efterårssæsonen tirsdag d. 15. august, og den fortsætter til og med tirsdag den 28. november, kun afbrudt af efterårsferie i uge 42.
Babysalmesangen bliver i efteråret 2023 afholdt i Snostrup Kirke, da Oppe Sundby Kirke er optaget af konfirmandundervisning i samme tidsrum.
For spørgsmål til babysalmesalmesangen kontakt organist Eva Sandfort: tlf. 25 80 67 04.